mandag den 21. april 2014

Endestation Miami

Så nåede vi hele vejen til rejsens sidste stop, Miami. Vi kørte fra Key west lørdag og kunne høre i radioen at der var risiko for lokale tornadoer omkring samme tid som vi smuttede (der kom dog ingen).
Vi startede med kører mod Everglades for at se om vi kunne finde nogle alligatorer vi blev ikke skuffet. Vi blev opfordret til at tage en vandresti på omkring 1 km og på den så vi vel omkring 20 alligatorer, gribbe, traner og en masse andre fugle og fisk. Det var igen fantastisk oplevelse. Derefter vendte vi snuden mod Miami.

Da vi ankom fandt vi ud af at den gratis parkering der var reklameret med kun var med plads til 4 biler og at hotellets egen betalingsplads var fuld, så vi besluttede os for at få tømt bilen og aflevere den lidt tidligere. Det gik heldigvis smertefrit (selvom vi kom 10 min. efter lukketid). Dagen i går gik med den sidste omgang vask og at dase poolen så nu er der ikke andet at lave de sidste par dage end at holde badeferie.
Så nu gider vi ikke opdaterer bloggen mere:-)

Håber i nyder det danske påskevejr. Vi ses snart:-)

lørdag den 19. april 2014

Den lange vej til Key West!

Det tog omkring 8 timer at komme til Key West, så det var en lang tur! Til gengæld var det det hele værd! Vi bor på et bed and breakfast, hvor alle kommer hinanden ved og der er happy hour mellem 17 og 18 (hernede betyder happy hour - gratis)!
Her er super skønt, og stemning i rigtig Hemmingway stil! Det virker til at øllene er mange og moralen lav, så det har været nogle helt fantastiske dage her. Tiden er egentlig kun gået med at slappe af, gå lidt rundt på øen og sole os ved poolen :) det føles lidt som om alle, både ung og gammel, er på festferie. Barerne er der liv i fra kl. 11 til sent og humøret er højt ligeså længe. Gaderne er fyldt med fritgående høns og haner ( som larmer fra solen står op, meget træls) da key west er en del af et fuglereservat så alle fugle er fredet (vi hørte en historie om en kvinde som som fik en bøde på 500 usd fordi hendes hund bed en høne ihjel).

Nu går turen til Miami - det sidste stop inden vi skal hjem, men ikke før vi lige tager et stop i den sidste national park. I dag runder vi everglades hvor vi vil ud og have en tur i en airboat og forhåbentligt ser en alligator eller to.

Vi glæder os til at se nogle strande for mod forventningen, var der ingen her! Miami beach here we come!

onsdag den 16. april 2014

Florida: regn, mere shopping og forlystelsespark

Igår nåede vi "The Sunshine state" florida hvor vi blev mødt de vildeste regnskyld vi nogensinde har set. Farten på motorvejen måtte halveres da man ikke kunne se 2 meter frem, solen måtte vi vente med at se til i dag. Vi havde besluttet at nappe et outlet mall mere i Orlando da vi lige skulle have de sidste ting indkøbt (det blev nok til lidt mere end det). Da vi holdte og ventede på næstsidste lyskryds indhentede regnvejret os i gen og vi måtte vente et kvarter på at det stilnede nok af til at vi kunne løbe ind til butikkerne. Dette var også det sidste vi så til regnen og vejret blev meget varmt med en meget høj luftfugtighed. Aftenen blev brugt på at få organiseret alle vores indkøb så en af kufferterne er klar til turen til danmark som, desværre, nærmer sig med hastige skridt.

Idag har vi brugt hele dagen i universal studios island adventures forlystelsesparken hvor den har stået på vilde rutsjebaner, fantastiske 3D oplevelser og et par ture hvor vi blev MEGET våde. Alt i alt en helt fantastisk oplevelse. I morgen går turen ned gennem florida til USA's sydlige spids og Key West.

Billeder for resten af vil blive lagt op på facebook da internettet herovre ikke er hvad vi er vant til derhjemme.

mandag den 14. april 2014

Charleston og ingen billeder :(

I går eftermiddags landede vi i Charleston. Det første vi så var Boone Hall, som er en af de største og ældste plantager i USA. På et tidspunkt havde bomuldsplantagen over 300 slaver.

Vi kørte bagefter til hotellet, og fandt senere en god caribisk inspireret sportsbar hvor vi fik noget hammer godt med, og bagefter var vi med i en amerikansk pubquiz, hvor vi overraskende nok blev 5'er :)

I dag har vi været rundt i Charleston by, men har været lidt generet af regnevejr, så vi har været fanget blandt andet i en går inde i byen, og ellers også lidt på værelset! Heldigvis har det været lunt, så det var ikke alt for koldt da det regnede.

I morgen skal vi køre den lange tur til Orlando, som kommer til at tage 6-7 timer! puha det bliver lidt kedeligt nåt det skal foregå på motorvej! Desuden må man max køre 70 miles i timen, som svarer til cirka 115 km/t.. Det går laaaangsomt ;)

Det er umuligt herovre at få internet godt nok til at uploade billeder til bloggen, så nu kommer der lidt billeder på facebook i stedet :) håber i alle kan være med derinde!

lørdag den 12. april 2014

bjoerne, elge og flere kilometer!

I dag har vi vaeret en tur i national parken Great Smoky mountains hvor vi fik set en hel flok elge, en sovende bjoern og en masse andre mindre dyr. Inden da var vi en tur paa et bjerg ved navn Grandfather, hvor vi var oppe over 1600 meters hoejde, det var vildt at staa saa hoejt oppe!



Nu har vi, efter at have forhoert os paa 5 andre hoteller, endeligt fundet et sted at sove! Og saa endda med pool! Det glaeder vi os til at faa afproevet i morgen :) Vi koerer mod Charleston i morgen, og forhaabentligt finder vi et hotel med bedre internet end de sidste to dage!



Vi ligger billeder op for begge dage, naar vi faar internettet til det :)

700 km og to maskiner vasketøj senere!

(Skrevet loerdag morgen, men vi har ikke kunne komme p[ nettet)I går tog vi den skønne vej fra washington til.. Ja til der hvor vi nåede til.. Vi kørte gennem en af de store national parker herovre der hedder Shenandoah. Der var et vildt dyreliv på den lange snoede vej op ad bjergene, og var var ved at køre både et dådyr og en ørn ned! Desuden så vi en bæver, en vild kalkun og noget vi tror er murmeldyr! Ellers burde et murmeldyr i hvert fald se sådan ud ;)
Det tog rigtig lang tid, da max hastigheden lå mellem 25 og 45 miles dvs mellem 40 og 70 km i timen.

Vi kom lidt udenfor sæson, så der var ikke mange på vejen udover os - det var super fantastisk. Da klokken blev omkring 19 besluttede vi os for at finde et hotel hvor vi kunne få vasket tøj.. Det viste sig at være meget svært, så efter at have forhørt os på 5 forskellige hoteller fandt vi vej til et møntvaskeri hvor vi gik vasket to maskin fulde! Det var SÅ meget tiltrængt :) mens vi ventede på tøjet, fik vi spist endnu en omgang amerikansk junkfood (det er ved at være lettere fælt!).

Nu ligger vi på et motel og glæder os til at få nogle flere kilometer i den nu små ridsede Nissan (Hej kantsten!). Og så har Marc lært at det ikke er smart kun at have én arm ud af vinduet - nu er den ene meget rød og den anden meget hvid, så solcremen må frem i dag :)

fredag den 11. april 2014

Babypanda, fly og flere kilometer i benene

Efter en nat i turens hidtil dårligste seng, stod vi op til høj solskin fra en skyfri himmel og en temperatur der allerede var på op over de 20 grader. Planen for dagen var at tage en tur i Washington zoo som er den eneste zoo udenfor Kina der har fået lov at beholde sin pandaunge. Så efter en hurtig morgenmad på værelset satte vi os i vores fine Nissan og tog ud for at se vidunderet. Vi fandt hurtig ud af at pandaerne er den absolut største attraktion og vi var meget glade for at vi var kommet tidligt:) Udove pandaerne var det en kæmpe zoo som også havde lavet en "vej" i nogle master så deres orangutanger kunne svinge sig mellem deres 2 huse og lige over vores hoveder, fantastisk!

Efter en køretur hjem der tog 3-4 gange så lang tid som turen derud (den dejlige amerikanske trafik) var det meget tæt på at vi ikke kom videre da vi lige skulle ligge i 5 minutter. Men videre kom vi. Capitol Hill, deres svar på folketinget, skulle jo ses og hvis fødderne holdte var der jo en masse museer. Capitol er imponerende stort og vi er kede af at vi ikke fik bestilt en rundtur i tide hjemmefra (dette skal gøres mindst 3-4 måneder før).
Fødderne holdte og vi tog en tur på air and space museum hvor der var mulighed for at se en masse historiske fly såsom brdr. Wrights fly, the spirit of st. louis og en masse fartøjer der har været en tur i rummet. Det var ikke det museum der tog længst tid men var absolut et besøg værd.
Vi sluttede dagen af på Hard Rock Cafe og tog derefter gåturen hjem igen (fødderne er ved at være meget ømme). Da sloen havde været fremme hele dagen var vores vinterblege kroppe godt mærket, men vi klager ikke:)


Nu er vi ved at pakke så vi kan komme afsted mod national parkerne Shenandoah og Great Smokey Mountains.
Ha' det godt derhjemme, for det har vi:)

torsdag den 10. april 2014

Mødet med hovedstaden og øjeblikket hvor der ikke er flere rene underbukser!

I går ankom vi på hotellet omkring kl. 13, efter en fin køretur hertil. Udover de meget stor huller i motorvejene, er det ret nemt at køre på interstate herovre. Vi ankom en time før check-in så vi fik lov at stille vores kufferter på værelset og så stak vi af ned af marinaen (som vi bor ud til - men selvfølgelig med udsigt den anden vej). Vi fandt hurtigt ud af at vores hotel ligger ret fint, og det var let at få set alle de store seværdigheder i Washington.
Der er fuld af cherry blossom træer i Washington, og de er lige sprunget ud, så det ser helt fantastisk ud, når byen er fuld af lyserøde og hvide træer. Vi fik set en masse mindesteder i går, blandt andet Lincoln, Luther King og ofrene for Korea krigen - amerikanerne er meget storladne, så alle mindesteder er fulde af enten marmor, vandfald eller ordporno! Men flot og imponerende er det nu alligevel og der er meget respekt omkring landets forfædre.

Der var MEGET varmere end vi havde regnet med, så det endte med lidt flere stop rundt omkring hvor der skulle tankes væske på! Vi rendte rundt i korte ærmer helt ind til solen gik ned, så det var skønt! (og tiltrængt)

Vi kom forbi det hvide hus - som man desværre ikke kunne komme ret tæt på, men vi fik set det udefra, og det er absolut lige så fint som på film, i sær nu hvor alt er lyserødt og grønt!

Vi sluttede dagen af med at gå ind og se USAs constitution, og declaration of independence, hvor vi fik fortalt at hvis der skete terror, så ville dokumenterne blive reddet ud før præsidenten. Det var ikke tilladt at tage billeder derinde, så vi fik sneget os til at tage en af salen (så godt som muligt).

Efter det var vores fødder trætte og maver sultne, så vi tog en taxa tilbage på hotellet, hvor vi havde planer om at få noget mad og vaske noget tøj. Til vores gru blev vi informeret om at (på trods af at deres hjemmeside lovede det), der ikke var mulighed for vask på hotellet! SHIT! Planen var at der skulle vaskes tøj i washington, fordi vi har jo ikke tøj til 25 dage! Så nu bliver der vasket underbukser og strømper i håndvasken, og så er vi meget taknemlige for at vi har shoppet lidt tøj i outlet byen - for vi har ikke mere rent! Når vi kører mod bjergene i morgen, er det et krav at der er vask på næste hotel vi booker ind på om det så skal koste os en milion - rent tøj skal der til :)

Vi prøver at tage det med et smil, og så får vi dagen i dag til at gå med lige hvad vi har lyst til. Vi har lige spist bananer til morgenmad (da hotellet heller ikke har restaurant som lovet)!

Håber i har renere strømper end os :)

onsdag den 9. april 2014

Ghetto, historie og afslapning

I går besluttede vi os for at gå en tur ind til Philadelphia by (vi havde ingen ide om hvor vi boede i forhold til seværdighederne), og snakken gik meget på at det var nogle skumle typer der boede i vores område! På trods af det kom vi levende ind til Philadelphia, der var vel omkring tre kilometer. Philly er en nedslidt og gammel by der ligner noget der har fået lov til at forfalde de sidste 30 år. Der er utrolig meget slum og faldefærdige bygninger. Inde i byen kom vi til nogle af de ting vi gerne ville se, det var dog en smule overvurderet efter vores mening, men stadig interessant at se hvor USA som vi kender det opstod! Desuden så vi flere bygninger der havde været med i filmen National Tresure - så det var meget sjovt :)


Vi fandt et kæmpe indendørs madmarket, hvor der blev solgt alt fra levende hummer til philly cheese steaks (som vi selvfølgelig skulle prøve), cupcakes og grøntsager. Det var supet fedt, og havde Marc kunne blive der, så havde han gjort det!

Vi så USAs ældste gade, hvor der rent faktisk så ud til at bo mennesker endnu, selvom turister stimlede derom for at tage billeder af husene! Det må være meget irriterende!

Vi var ret trætte i føddernen i går ovenpå shoppingturen, så vi tænkte vi ville tage ud i vores område og se hvad der skete her! Da vi slog området op på nettet fandt vi dog ud af at der så absolut INTET
var i vores område, da det var farligt at færdes ude efter kl. 18, og at den bydel havde den højeste kriminalitetsrate i hele Philly (som i forvejen er plaget af meget høj kriminalitet)! Heldigvis lå vores hotel (mærkeligt nok) midt i Temple Univeristy - som er et kæmpe stort college - så vi havde lokal betjente over det hele :)

Vi tog nogle timer på værelset og traskede kl. 20 ned på den lokale bar hvor vi fik noget mad og et par billige long island iceteas (det var jo en college bar)! Vi var i seng omkring midnat og nu går turen til Washington :)

Turen kommer nok til at tage omkring 3 timer, så der er ikke så langt! Til gengæld er vi spændte på trafikken i Washington, og se om det overhovedet er muligt at komme ind til hotellet!

Vi håber i har det godt - for det har vi :)

mandag den 7. april 2014

Shopping, billeje og mangel på gps!

Mandag morgen blev vi hentet af en chauffør omkring kl. 9 for at køre os til biludlejningen som lå i Newark lufthavn, New Jersey. Det betød at vi skulle væk fra Manhattan og det tog en helveds tid! Da vi have brugt en times tid på at køre 30 km ankom vi til biludlejningen hvor vi fik vores bil - Marc var MEGET henrykt da han så bilen! Vi fik en ny Nissan something som skulle startes ved hjælp af en knap.. Det skulle åbenbart være smart :)

Bilen var superlækker og havde alt det udstyr man kunne ønske sig... Med undtagelse af gps (for det havde vi jo ikke brug for - vi er nogle tåber)! Da vi havde fundet ud af at vores navigations app på iPaden fungerede cirka lige så godt som vores hjerner efter at have cirklet rundt om Newark lufthavn 3 gange, opstod der en smule panik, utålmodighed og agressivitet i bilen, men på en eller anden mærkelig måde fandt vi ud til den store outlet by alligevel (miraklernes tid er ikke ovre)! Det var KÆMPE stort - der var seriøst alt! Vi fik købt mere end vi havde brug for, men heldigvis synes vi selv vi havde fået nogle fine ting med hjem! Det viste sig dog at det bedste køb vi gjorde i dag ikke var under vores shoppingtur - men det kommer vi tilbage til.
Da vi havde brugt fem timer i outlettet gav Camilla op som den første (hvem havde troet det?!), og så var vi snart på vej mod Philadelphia.
Da vi kom ud på vejen fandt vi ud af at det var umuligt at få et kort frem på mobiler og iPads uden wifi, så vi gjorde kort stop på McD, hvor vi nærmest ulykkelige konstaterede at vi aldrig ville nå frem til Philadelphia, så det var bedre bare at blive boende på McD! til sidst kom vi dog frem til den konklusion at det måtte være muligt at købe sig en gps i det her land (selvom vi var langt ude for ret og lov). Efter fem minutter i bilen tilsmilede lykken os, og vi faldt over en Best By, som svarer til vores Elgiganten. Vi fandt en TomTom til en god pris på 110 dollars plus tax, og derfor er vi nu nået frem til Philadelphia!


De godt 650 kroner vi har givet for gpsen er uden tvivl de bedst brugte penge på den her ferie! Turen gik smertefrit, dog med lidt slutproblemer inde i Philly, da byen er proppet med ensrettede gader!

Vi har det skønneste hotel meget centralt og med masser af personlighed og charme! Nu er vi mega trætte, så der skal vaskes lidt tøj og så er det ellers i seng :)

Håber jeres dag har været mindre begivenhedsrig end vores.

Farvel til skønne New York

Sidste dag i NY var mere fantastisk end forventet - for vejret blev ALT for dejligt! Vi have planlagt en tur i Natural History Museum efter morgenmaden og da det er ret koldt herovre fra morgenstunden (alle dage), tog vi vinterjakker med - det viste sig at være dybt unødvendigt :)
Vi tog på museum hvor vi så meget frem til at få set nogle dinosaurusser!
Og det levede 100% op til vores forventninger! Det var SÅ fedt at få lov til at røre ved dino knogler, se kæmpe forhistoriske dyr og læse hvorfor de blev udryddet!
Til gengæld var vi mindre imponeret over deres store udstilling af udstoppede dyr (ja - flot var det da!), men vi vil nok hellere kigge på de levende når man nu kan gå i zoo og se dem der :)

Vejret var som sagt helt fantastisk, så vi spiste vores første, helt igennem, amerikanske frokost - hotdogs fra en stand på et gadehjørne (hotdogs herovre består af brød med pølse i og ketchup eller sennep og ikke andet). Så fangede vi en bænk og nød vejret.

Søndag aften spiste vi soulfood på en lille restaurant oppe i Harlem, man kunne godt se at det lå lidt længere væk fra den pæne del af Manhattan, da der kom flere skumle typer jo længere vi kom op!
Men maden var vildt godt - noget af det bedste vi har fået hele ugen!

Nu er vi ved at pakke, fordi vi skal videre. Turen går til Philadelphia, via en stor outlet by hvor der skal shoppes en masse. Her er alle designer varer på tilbud, så det skal nok blive godt :)

Vi er meget spændte på at køre på de amerikanske veje, så vi glæder os til at hente bilen i Newark lufthavn!




søndag den 6. april 2014

Michelin fiasko og sidste dag i NY!

Lørdag aften skulle vi jo som fortalt på en to stjernet michelin restaurant. Det var en japansk restaurant, så vi glædede os til at få noget af verdens bedste sushi!
Jeg tror vi nu kan konstatere at japansk michelin mad er meget lidt som noget som helst vi kender! Vi startede ud med at bestille otte små retter som alle var til deling, blandt andet noget søpindsvin (som umiskendeligt meget mindede om hjernemasse), stribet jack fish med trøffelolie og hummer med noget andet fittelihut!

Den her ret er noget ål med agurk og tang! Den smagte rent faktisk fint!

Vi kan vist ærligt sige at en tur på joci sushi i Esbjerg havde været fortrukket til enhver tid! Det var meget få af retterne vi egentligt synes smagte godt, men det var en sjov oplevelse! Vi sluttede af med at bestille nogle egentlige sushi ruller med laks og avocado, de faldt i meget god jord ved Camilla!
Efter vi havde fået lov til at betale omkring 1400 kr for oplevelsen, trængte vi til en øl (der ikke var af japansk herkomst) og vi fandt en irsk pub i området!
Da klokken slog 1 lå vi og sov hjemme på vores hotel, og otte timer efter (næsten på klokkeslet) vågnede vi og sidder nu og spiser morgenmad.
Det er sidste dag i New York - meget vemodigt! Dagen skal gå med en tur på Natural History museum hvor vi forhåbentligt får set en dino eller to :) Bagefter har vi planer om at spise frokost i central park og ellers bare nyde de sidste timer i den her skønne by, som har vundet vores hjerter! Vi er så heldige at bo i et område hvor der er (forholdsvist) fred og ro, og så kan vi opleve menneske mylleret når det passer os!

Vi håber i savner os ;)

Kys og kram

lørdag den 5. april 2014

Museumsbesøg og stormagasiner!

I går tog vi på The Met, som er et af de største museer i New York.. Vi fik set nogle vildt flotte og meget kendte malerier. Blandet andet fik vi set Picasso, Dalí, Monet og Magritte. Der var også nogle meget mærkelige udstillinger af moderne "kunst" som nærmest lignede noget der var lavet mens kunsteren havde taget for meget syre! Det var et vildt fedt museum, og levede klart op til vores forventninger! Det ligger over vores museums besøg i Paris og Berlin, så det var meget positivt :)
Vejret var rigtig elendigt i går, så vi var på museet til kl. 15, hvorefter vi gik de omkring 3km, til vores hotel, fordi vi ikke kunne finde en metro ( og ja - vi blev meget våde)! Da vi var hunde sultne over at have misset frokost og ikke havde fået andet end en bagel og en kop kaffe til morgenmad, nappede vi pizza med hjem på hotellet, hvor vi crashede fuldstændig og fandt en god film i tv. Vi sov tidligt i går så vi var friske til i dag - det var nemlig en vigtig dag! SHOPPE DAG!

Vi fik købt lidt af hvert og vi var i de store magasiner som Saks fifth avenue og Bloomingdales. Vi var i Nike og Converse som var kæmpe store (Nike var 5 etager)!  Omkring frokost tog vi på Katz Deli, som er et meget berømt spisested. De er kendte for deres sandwiches som vi selvfølgelig skulle prøve! De bestod af hvidt brød og kød! Hvor kødet svarede til 80% af sandwichen! Puha hvor blev vi mætte, det var en smule ulækkert!

Efter at have shoppet lidt mere, tog vi tilbage til hotellet med to cupcakes (de skulle jo prøves). Endnu en ting der er mega stort herovre, og nu står der to halve cupcakes i køleskabet til senere :)

I aften har vi booket bord på en to stjernet michelin restaurant, hvor vi skal hen os spise sushi! Det glæder vi os rigtig meget til, så nu venter vi bare på at klokken bliver 21, så vi kan komme afsted (de spiser ret sent herovre i weekenden - så det gør vi også)!

Vi kan ikke få billederne til at fungere i dag, så vi håber at lægge lidt flere op i morgen formiddag i stedet :)

Ha' en dejlig lørdag !

fredag den 4. april 2014

For lidt tid, for meget at se!

Nu er over halvdelen af dagene i New York gået, og vi synes slet ikke vi er færdige med at være her! Vi har en Starbucks lige ved siden af vores hotel, hvor vi har spist morgenmad de sidste tre dage, det er sjovt at se amerikanerne  komme ind og købe én kop kaffe, men sidde her i flere timer! Folk kommer meget på cafeer og arbejder og læser.

Onsdag aften var vi trætte (MEGET), så det endte med at vi bestilte amerikansk pizza (og alt for meget af det), og så sov vi klokken 22! Det medvirkede at vi sov tre kvarter længere end onsdag, så det var alletiders! Torsdag gik med at gå rundt i byen og se nogle af de store og vigtige bygninger blandt andet Empire State, deres hovedbibliotek (dybt imponerende og Marc lignede ikke en der havde set sådan et før!), Grand Central og Rockefeller Center.

Vejret var vildt godt, og vinterjakkerne var blevet hjemme!

I går aftes tog vi ud og så stand-up på New York Comedy Club - det var skide sjovt! Bagefter gik turen på en sportsbar hvor vi fik aftensmad og et par øl eller tre.

Nu sidder vi og er færdige med at spise morgenmad, og turen i dag går på indendørs aktiviteter, da vejret skulle blive helt forfærdeligt! Det betyder museer, shopping, kaffe og cupcakes!

Vi håber i har det godt derhjemme <3 

onsdag den 2. april 2014

New Yorks ikoner

På dag to i NY er vores døgnrytme ved at være på plads :) vi gik i seng kl. 21.30 i går og vågnede kl. 6.30 i morges, så vi fik en masse ud af dagen!
Vi startede dagen med en tur ud til frihedsgudinden, hvor vi desværre ikke havde mulighed for at komme op i kronen :( så det var vi lidt trætte af! Efter frihedsgudinden gik turen til Ellis Island, hvor immigranterne kom ind i 1800 tallet, det var ikke så spændende som forventet, så det var vi hurtigt ude af igen!

Vi gik bagefter op for at se world trade one (som er den nye store bygning på world trade centers plads). Vildt imponerende byggeri!


Turen bagefter gik lidt rundt i området og vi endte med at gå en tur op på brooklyn bridge, som er måske den mest ikoniske bro i New York.


Inden vi så os om befandt vi os i Chinatown og Little Italy.. Chinatown lugter af kinamad og fisk og er meget som vi forventede :) mange kinesere og kopivarer ;)
Little Italy var egentlig bare et område med RIGTIG mange italienske restauranter, og uden så meget som EN italiener! 

Da vi havde været på benene i omkring 8 timer gik turen med metro hjem. Nu ligger vi og nyder at fødderne ikke rører jorden og lægger slagplan for første aften uden søvnmangel i NY :)

tirsdag den 1. april 2014

Afgang fra Danmark og første dag i New York

Vejen til JFK har været længere end vi havde regnet med! Efter afsked på banegården med mormor og morfar, kørte toget til Kastrup, turen endte med en forsinkelse på omkring 20 min, så det var fint. Vi skulle efter planen være i kastrup lufthavn over 3 timer før vi skulle flyve, så en lille forsinkelse i toget betød ingenting. Det passede med at vi landede i lufthavnen præcist som vi kunne checke vores bagage ind, nemlig 3 timer før. Mens vi fik en kop kaffe, fil vi besked om at vores fly var forsinket og vi ville komme afsted 19.15 mod 18.40 som planlagt, hvor vi konstaterede at Norwegian er billigt men kræver tålmodighed! Det endte dog med at vi først lettede omkring kl. 20 og var så 1 time og 20 minutter forsinket! Æv!
Vi kommer på flyet, som er rigtig fint og med amerikansk personale, det er altid rart at kunne forstå stewardesserne når de taler til en :)
Turen var lang, men foregik smertefrit, dog uden undertekster på filmene (skide irriterende)! Vi havde en kvindelig pilot - ikke tit man ser det!
Det amerikanske integrations system er meget omstændigt, hvilket betød at vi først var på vores hotel lidt før midnat (klokken 6 dansk tid )! Vi var skide trætte, så vi faldt hurtigt om! Til gengæld vågnede vi kl. 5 om morgenen, da vores indre danske ur mente klokken var 11!
Vi stod op og fik morgenmad på en hyggelig diner lige ved siden af vores hotel, det er kæmpe portioner man får, så vi går ikke sultne rundt!
Bagefter tog vi en lang gåtur ude ved Hudson River, og fik set lidt af Upper West side og nogle af de lokale seværdigheder. Vi sluttede af med at gå en tur i Central Park Zoo, og kl. 13.30 var vi hjemme til en lille lur.

Nu vil vi snart længere ned på Manhattan og se lidt mere, og forhåbentligt kan vi få et bord på Hard Rock Cafe til aften :)



"Udsigt" fra vores værelse

onsdag den 12. marts 2014

Den "planlagte" rute

Dette er den planlagte rute. Så må vi se hvor længe den holder.



Første stoppested er JFK lufthavn i Queens, New York, hvor vi lander d. 31 april kl. 21. Vi skal den første uge bo på Broadway på Upper West side, som ligger meget tæt på central park.
7 April forlader vi NY for at køre til Philadelphia via et stort outlet, der ligger lidt udenfor byen. Vi har planlagt to overnatninger i Philadelphia, og derefter to i Washington.
11 April tager vi fra Washington og kører over Shenandoah national park og følger vejen ned til Great Smokey Mountains. hvor mange overnatninger denne strækning byder på, ved vi ikke endnu, men planen er at vi skal lande i Charleston d. 13, så vi også har to overnatninger her, inden vi skal videre til Orlando.
Orlando forlader vi d. 17, hvorefter vi kører mod Key Largo.
Key Largo er en del af en ø kæde der ligger i det sydligste Florida. Vi har to overnatninger i Key Largo, hvor vi har planlagt en tur til Key West på andendagen. Key West er USAs sydligste punkt.
D. 19 april kører vi mod Miami beach hvor vi skal være resten af vores ferie, på vej dertil kører vi igennem national parken Everglades, som er en sump fyldt med alligatorer, så vi krydser fingre for at vi rent faktisk lander i Miami og ikke bliver spist på vejen.
De sidste fem dage bliver brugt i Miami på at holde lidt badeferie, på en af de mest kendte strande i USA. 
D. 24 April sent om aftenen går turen til Fort Lauderdale lufthavn hvor turen igen går mod Danmark. Vi lander d. 25 kl. 12.30 i Kastrup.