onsdag den 12. marts 2014

Den "planlagte" rute

Dette er den planlagte rute. Så må vi se hvor længe den holder.



Første stoppested er JFK lufthavn i Queens, New York, hvor vi lander d. 31 april kl. 21. Vi skal den første uge bo på Broadway på Upper West side, som ligger meget tæt på central park.
7 April forlader vi NY for at køre til Philadelphia via et stort outlet, der ligger lidt udenfor byen. Vi har planlagt to overnatninger i Philadelphia, og derefter to i Washington.
11 April tager vi fra Washington og kører over Shenandoah national park og følger vejen ned til Great Smokey Mountains. hvor mange overnatninger denne strækning byder på, ved vi ikke endnu, men planen er at vi skal lande i Charleston d. 13, så vi også har to overnatninger her, inden vi skal videre til Orlando.
Orlando forlader vi d. 17, hvorefter vi kører mod Key Largo.
Key Largo er en del af en ø kæde der ligger i det sydligste Florida. Vi har to overnatninger i Key Largo, hvor vi har planlagt en tur til Key West på andendagen. Key West er USAs sydligste punkt.
D. 19 april kører vi mod Miami beach hvor vi skal være resten af vores ferie, på vej dertil kører vi igennem national parken Everglades, som er en sump fyldt med alligatorer, så vi krydser fingre for at vi rent faktisk lander i Miami og ikke bliver spist på vejen.
De sidste fem dage bliver brugt i Miami på at holde lidt badeferie, på en af de mest kendte strande i USA. 
D. 24 April sent om aftenen går turen til Fort Lauderdale lufthavn hvor turen igen går mod Danmark. Vi lander d. 25 kl. 12.30 i Kastrup.